Sulsted kirke

Vi ved ikke, hvor gammel Sulsted kirke er, men den er utvivlsomt blandt vore ældste dvs ca. 1150-1200. I hvert fald er den blandt de kønneste. Det gælder bygningsværket med dets kvadrestensmure, det gælder kalkmalerierne, som har fortalt bibelhistorie for generation efter generation. Det gælder inventaret. Det gælder stoleraderne, som med deres udskæringer og farver spiller op til hvælvningerne ovenover. Men måske allermest gælder det kirkens placering på bakkefaldet i vestkanten af Hammer Bakker.

 

Vestbjerg kirkecenter

Sulsted sogn består af to lokalområder: Sulsted og Vestbjerg. Byen Vestbjerg er en by på vej. Eller en by ved vejen, nemlig Hjørring gamle landevej, der deler Vestbjerg i to, men binder byen sammen med både bro og tunnel. Vestbjerg udgør den sydlige del af Sul- sted sogn – med Hammer Bakker i baghaven så at sige. I 1960-erne begyndte udstyk- ningen til parcelhuse. Og i løbet af ganske få år voksede byen. I 2010 er befolkningstal- let 2.651 – ud af sognets i alt 4.714 indbyggere. Den gamle skole blev for lille, og i perioden 1976 til 1979 blev der bygget en ny skole, Vestbjerg skole. Det stærkt stigen- de antal elever betød også, at der efterhånden var mange konfirmander, der skulle trans- porteres til Sulsted for at modtage konfirmandundervisning. Tiden var inde til at tænke på alternative muligheder.

Læs mere om Sulsted kirke og Vestbjerg kirkecenter i denne folder, som også kan købes i kirken og kirkecenteret for 10 kroner.

Download folder her

Artikel om Malvina Steensdatter Blicher