Kirkens historie

Vi ved ikke, hvor gammel Sulsted kirke er, men den er utvivlsomt blandt vore ældste dvs ca. 1150-1200. I hvert fald er den blandt de kønneste. Det gælder bygningsværket med dets kvadrestensmure, det gælder kalkmalerierne, som har fortalt bibelhistorie for gene- ration efter generation. Det gælder inventaret. Det gælder stoleraderne, som med deres udskæringer og farver spiller op til hvælvningerne ovenover. Men måske allermest gæl- der det kirkens placering på bakkefaldet i vestkanten af Hammer Bakker.

Indtil 1917 lå gården Langelund som nabo til kirken. Dens historie kan føres så langt tilbage, at man kan tro, at storbonden boede her, da kristendommen nåede til Sulsted - og at det er ham, som lod kirken bygge. På et tidspunkt flyttede storbonden på Lange- lund sit domicil ud på Ellekjæret, den gård, vi kender som Sdr. Elkjær, opført omkring år 1300. Han var stadig kirkeejer, som hans efterfølgere var det, men 1490 overgik kir- kens ejerskab til hovedgården Vang, hvor slægten Høg sad i syv generationer og satte dybt præg på Sulsted kirke. Den første var Jacob Eskelsen Høg, som øjensynligt lod byg- ge tårn og hvælvinger. En undersøgelse viser, at enkelte spærstivere i tagværket er fra egetræer, fældet i 1420, og at andre dele af tagværket iøvrigt er fra omkring 1520.

Sønnen, Just Høg, giftede sig to gange til mange penge, og det var ham, der hentede Hans Maler fra Randers i 1548 - altså efter reformationen - med bestilling på de kalk- malerier, som med restaureringen i årene 1991-1996 har fået nyt lys og mæle.

Tredje generation, Styge Høg, satte sammen med sin kone, Anne Ulftand især deres umiskendelige præg på Sulsted kirke. I 1599 blev kalkmalerierne forbedrede efter tidens smag og mode, og på samme tid skænkede ægtefællerne altertavle, prædikestol og siden døbefont i træ til afløsning af den granitfont, som ikke findes mere.

I 1627 overtoges Vang Hovedgård og kirken af Styge Høgs søn Jens, og det var den- nes søn Gregers, som siden solgte patronatet over Sulsted kirke til godset Wraa - nu Gl. Vraa - under slægten Holck. Og det var Greve af Holcks enke, Marianne Dorothea Trap- paud der i 1788 gjorde Sulsted og Ajstrup kirker selvejende. I 1760 fik Sulsted og Aj- strup sogne egen sognepræst, Arved Svendsen Orre, der fik bopæl i Langelund, der var præstegård indtil 1799, da den nuværende præstegård i Sulsted blev bygget. Grevinde Holck’s Legat administrerede kirkerne indtil 1924, da menighedsrådet overtog ansvaret. Initialerne G og H med årstallet 1838 på tårnet minder os om grevinden.

3Kalkmalerierne

Scener fra Jesu liv og død

Kalkmalerierne i Sulsted kirke blev til 1548 - 12 år efter reformationen, og de har aldrig været overkalkede. Værket, som både i størrelse og scenerigdom er blandt de største efterreformatoriske ud- smykninger herhjemme, er dateret og malet i en sammenhængende komposition med 22 fortællende scener fra Jesu liv og død med bibeltekster på dansk. Korhvælvingernes motiv er en hel trosbekendelse med samtlige 12 apostle som garanter. Det kaldes en credoserie - credo er latin for ”Jeg tror”. En sådan fuld credoserie er sjælden i dansk kir- kekunst.

Billederne kan gennemgås fra vest mod øst - altså fra hvælvet nærmest tårnet. Herved følger vi Jesu livshistorie kronologisk.

Skibets vestlige hvælv:

Vestkappen: Ærkeenglen Gabriel med fyrstediadem kommer med liljestaven, symbol på Marias renhed. Maria besøger sin aldrende slægtning, Elisabeth, som mirakuløst er i sjet- te måned med Johannes Døber. Elisabeth jubler, Johannes springer i moders liv. Nordkappen: Fødslen og forkyndelsen for hyrderne. Hans Maler inspireredes af Hellige Birgitta af Vadstenas ”Himmelske Åbenbaringer”, og ifølge dem lå Jesus - som her - på Marias kappe og ikke i krybben. Josefs rosenkrans er et andet katolsk træk.

Østkappen: Omskærelsen foretages med en anselig kniv. Bemærk den pompøse hat, som bæres af et kvindeligt vidne. Desuden ses kongernes tilbedelse. Sydkappen: Herodes rider ud af Jerusalem. Josef og Maria er flygtet til Ægypten. I umid- delbar forbindelse vise barnemordet i Betlehem.Børnene spiddes på lanser.Mødre med blottet bryst fortæller, at det er brystbørn, soldaterne dræber. (se side 8).

Skibets midterste hvælv:

Østkappen: Skærtorsdag. Jesus vasker disciplenes fødder. Selve nadveren ses med det mi- kroskopiske påskelam. Jesus rækker brødet til Judas - den eneste uden glorie. Til gengæld har han sine sølvpenge. Johannes ligger med hovedet i Jesu skød. Hans Maler har næp- pe kendt skikken med at ligge til bords og har misforstået udtrykket:”lå ved jesu bry- st”.(se side 8).

Sydkappen: Jesus i Getsemane Have. En fortættet scene med sovende disciple, kæmpen- de soldater, arrestationen, Peters forsvar - men han stikker sværdet i skeden på Jesu be- faling, efter at Markus har fået øret hugget af, og vi ser Judas give forrædderkysset. (se side 9)

Vestkappen: Jesus for dommeren. Modstrid mellem billed og tekst. Pilatus er normalt dommeren, men her har han både dommerstav, trone og krone, og Herodes beskrives som dommeren. Drabanten truer, og spotteren rækker tunge - et apropos til kongehof- fets nar.Tre bødler pisker Jesus, en fjerde binder nyt ris.

4

Nordkappen: Tornekroningen. Pilatus fremviser Jesus for mængden. Gadedrengen ræk- ker tunge og har rullet hoserne delvist ned - en pænere version af kalkmaleritraditionen, hvor spotteren blotter sig.

Skibets østlige hvælv:

Vestkappen: Pilatus vasker hænder. Korsbæringen. Simon fra Kyrene tvinges til at hjæl- pe. Maria og Johannes kommer ud fra Jerusalem. Nordkappen: Afklædningen får Jesus til at springe op. Motivet er sjældent og ikke direk- te omtalt i Bibelen - men logisk, fordi soldaterne kaster terning om kappen. Maria og Johannes ser til. Pilatus giver ordrer til soldater i baggrunden. I samme kappe: Jesus får eddike, en plageånd trækker ham i håret, og naglehullerne bores for med et vridbor. Østkappen: Korsnaglingen. Lemmerne strækkes, så de passer til borehullerne. Ved kor- set ligger ordene, Jesus blev fældet på: INRI - Jesus Nazaræus Rex ludaiorum - Jesus fra Nazareth, jødernes konge. Den pinefulde udstrækning, og i det hele taget billedet af smertensmanden, genfindes i Birgitta af Vadstenas åbenbaringer. (se side 9) Korsfæstelsen ses i samme kappe. Jesus hænger som sonoffer - og den legendariske romersoldat Longinus peger på sit øje, der blev helbredt, da det ramtes af Jesu blod. Sydkappen: Korsnedtagelsen og gravlæggelsen. Nicodemus og Josef af Arimetæa løfter Kristus ned fra korset. Johannes tager sig af Maria. Der er andre kvinder, en af dem Ma- ria Magdalene uden glorie - måske fordi der skal være plads til den flotte hat eller frisure. Selve graven er vist som en blomstersmykket sakrofag. Jesus er blodig. Ultraviolet lys har afsløret, at blodstænkene er kommet til senere.

Korhvælvingen:

Østkappen: Nådestolen - den traditionelle betegnelse for afbildning af treenigheden. Ma- ria i solgissel, en solbestrålet tilbedelse af den hellige moder, der bæres på måneseglet. I de øvrige kapper ses de 12 apostle med skriftbånd på latin, hver med sit brudstykke af trosbekendelsen, den såkaldte credoserie. Personerne er regnet fra syd mod nord: Petrus med nøgle. Andreas med skråkors, Jacobus major (den ældre) med hat, muslingeskal (Ib- skal) og pilgrimsstav. Johannes med giftbæger. Thomas med vinkel. Jakobus minor (den yngre) med kølle. Phillippus med dobbeltkors. Bartholomæus med kniv. Mattheus med hellebard. Simon med sværd. Judas Tatheus med sav. Mathias med økse. (Se side 2).